Guide til laserprinter og lasertoner
Dette er en guide til hvorfor det kan være en god idé at anskaffe sig en laserprinter, i stedet for en blækprinter. Laserprintere er som regel dyrere, men til gengæld er de yderst effektive. Derudover er de heller ikke kun til brug på arbejdspladser. Så læs videre og se om du skal have en laserprinter.
Print meget og billigt
Laserprintere er ofte brugt på arbejdspladser fordi de kan printe med enorm kapacitet, og til færre penge i forhold til blækpatroner. Lasertoner er billigere end blæk, da de ikke kan tørre ud på samme måde. Det gør naturligvis printeren til et oplagt valg hos en virksomhed, men det betyder ikke at private ikke også kan have en laserprinter. De printer heller ikke kun meget og til billige penge, de printer også hurtigere. Så skal du eksempelvis printe en lang opgave eller projekt, så er det rarest at have en laserprinter tilgængelig.
Der er også plads til de mange papirer, da laserprintere har større kapacitet. Det betyder også at de fylder lidt mere, dog mere i højden end bredden.
Originale eller kompatible tonere
Når du skal købe lasertonere kan du vælge mellem de originale varer, som er lavet af samme mærke som printeren, eller du kan vælge kompatible tonere. Det er helt op til dig hvilken type du bruger, men der kan være penge at spare hvis du vælger de kompatible. Der er ikke rigtig nogen forskel mellem de originale og de kompatible, andet end prisen. Derfor kan det være en god idé at finde de kompatible varianter. Ligeledes sker der heller ikke noget med din printer. Tonerne findes i alle de samme farver som til blækpatronerne, så du har også mulighed for at printe med farve.
Miljøvenlige tonere
Du kan også få miljøvenlige tonere til din laserprinter. En toner kan være miljøvenlig, hvis man vælger at genbruge de originale kassetter. Det skal du som kunde selv gøre, og så sørger diverse virksomheder for at genbruge kassetterne. Ikke alle tonere er miljøvenlige, så du skal lede efter mærkatet. Prisen for de miljøvenlige tonere er en smule dyrere end de kompatible, men billigere end de originale toner. Derudover er æskerne til tonerne naturligvis også produceret i miljøvenligt emballage.
Der kan være mange virksomheder som brander sig på at være miljøvenlige. Derfor skal du ikke altid bare tage det for gode varer. I mange tilfælde får man en certificering hvis man opfylder en række krav. Du kan kigge efter denne certificering, når du handler miljøvenlige tonere.
Flere funktioner – hvilken er vigtigst?
Ligesom en blækprinter, kan en laserprinter også være alt-i-én. Det betyder at den har de vigtigste funktioner. Men du skal være klar over, at jo flere funktioner printeren har, desto langsommere printer den. Det har ikke noget med tonerne at gøre, det er blot fordi at printeren har gang i mange funktioner.
Derfor skal du vælge hvad der er vigtigst, funktionerne eller hastigheden? Det samme gælder størrelsen. Jo større printer du har, jo hurtigere et print får du.