Rigtige ravlygter

Rigtige ravlygter
Rigtige ravlygter

Hvilken Ravlygte skal jeg købe ?

Det findes utroligt mange Ravlygter på markedet og der er de seneste år kommet mange nye Ravlygter til da vi hele tiden udvikler nye modeller. Nogle modeller udgår dog også i takt med at der udvikles bedre lygter men typisk vil man se at en model vil være på markedet i flere år. Udviklingen af UV Ravlygter følger som sådan udviklingen indenfor teknik og specielt med lygterne udvikles der hvert år nye typer LED og det er overvejende LED med hvidt lys der udvikles på da det er disse der sælges flest af da de bruges i utroligt mange produkter verden over. Når vi her i udviklingen tester disse LED og måske finder dem velegnede til Ravlygter får vi vores Amerikanske samarbejdspartner til at producere det helt samme LED blot med den bølgelængde der passer til den specifikke model Ravlygte.


 

Hvad er den bedste Ravlygte ?

Det er yderst svært og næsten umuligt at fortælle hvilken Ravlygte der er den bedste da det afhænger af rigtig mange faktorer som feks. hvor man skal bruge lygten om den skal bruges i vand og mange andre faktorer så den bedste Ravlygte for dig er ikke nødvendigvis en mage til den din ven eller veninde bruger. De forskellige Ravlygter der produceres hos os er udviklet på forskellig måde, nogle har kraftigt smalt lys, andre meget bredt lys, nogle får Ravet til at fremstå mere gult og andre kan bruges i dagslys så mulighederne er mange. Er du i tvivl om valget af UV ravlygte er du meget velkommen til at få en demonstration på vores indendørs strand hvor du hurtigt kan se forskellen på vores lygter.

 


 

Hvad koster en Ravlygte ?

Prisen på en Ravlygte afhænger af den teknik der ligger bag lygten samt hvor mange LED der er monteret i Ravlygten og i høj grad hvilken type LED der er brugt i lygten. De billigste Ravlygter er dem der i daglig tale kaldes Begynder Ravlygter og det er primært lygter der er baseret på den gamle LED teknologi, hvor der ikke kan afgives ret stor effekt i ‘pæren’ Denne type lygter er billige at producere selvom der i nogle af dem sidder ikke mindre end 125 LED. Den mest kendte Begynder Ravlygte er lavet med 51 LED og denne model blev i mange år brugt i hotelbranchen til at kontrollere effekten af rengøringen. Begynder Ravlygter koster normalt få hundrede kroner og selvom nogle hjemmesider skilter med at det er Professionelle lygter så er det meget langt fra sandheden. Når vi bevæger os over i det professionelle segment af Ravlygter er fælles for dem alle at de bruger genopladelige batterier da lygterne har et så stort strømforbrug at de ikke vil virke med feks. AA batterier som bruges i de små lygter. De professionelle Ravlygter koster normalt omkring 1000 Kr. nogle af de mindre er billigere og de speciel producerede er noget dyrere da de bygger på anden teknologi.

 


 

Hvad er en UVlygte ?

Betegnelsen UV lygte bruges tit om Ravlygter og da en Ravlygte benytter UV lys er betegnelsen som sådan ok men en lygte til at finde Rav med vælger vi at kalde en Ravlygte da lysets område ligger fast indenfor et meget begrænset område, hvilket ikke er tilfældet med betegnelsen ‘UV’ UV lys opdeles i tre kategorier UVA, UVB samt UVC og en Ravlygte ligger i kategorien UVA så den præcise betegnelse for en Ravlygte vil være UVA lygte. UV lygter bruges til mange forskellige ting og primært i industrien. Det mest kendte er til hærdning af lim baseret på Resin eller Polyester men hvis man feks. bruger helt almindelig sekundlim kan det hærdes effektivt med en helt almindelig Ravlygte dog vil en højere bølgelængde virke bedre. UV lys bruges også indenfor 3D printere og disse bruger ofte Resin som sætter sig ved en bølgelængde omkring 415nm, hvorefter emnerne så skal hærdes. UV lygter bruges også i industrien til feks. undersøgelse af svejsninger, metaltræthed samt brud på metal dog bruges der her en noget lavede bølgelængde. UV bruges også til sterilisering af fødevarer, hvilket er blevet brugt i mange år og her er vi nede på en meget lav bølgelængde.

 


 

Skal en Ravlygte være vandtæt ?

Det er helt klart en kæmpe fordel at din Ravlygte er vandtæt så du kan bruge den feks. i regnvejr men skulle uheldet være ude og du kommer til at tabe Ravlygten i vandet vil der intet ske, hvis lygten er vandtæt og alle vores vandtætte Ravlygter kan saftens skylles under vandhanen efter brug blot husk på at den SKAL være helt tør inden du åbner ind til batterierne. Er du fritidsdykker eller måske snorkler du så kan du med fordel anskaffe dig en dykker Ravlygte og på den måde dykke efter Rav eller blot nyde de helt utroligt smukke farver fra havets verden. Vi producerer også dykker Ravlygter som feks. denne 60w Bright Power som er en yderst kraftig model og du kan selvfølgelig også bruge den på land, hvor du vil opleve en Ravlygte med meget bredt og kraftigt lys. Ravlygte vi har blot gjort den tryk og vandtæt. Du finder denne model her dykker Ravlygte

 


 

Hvordan ser Rav ud med en Ravlygte ?

Forskellen på det synlige lys fra en Ravlygte kan være stor og her på billedet vises der en almindelig Ravlygte til venstre og lyset fra en sådan er kraftig lilla og en smule rødligt i lyskeglens midte. Ravlygter som denne har en bølgelængde på 395-397nm og de vil få Rav til at reflektere i en svag gul nuance og det er den type der er mest kendt på markedet. Der findes dog mange andre modeller af Ravlygter som udelukkende produceres her hos os og ser vi på lyskeglen til højre i billedet ser vi en farve der bevæger sig over i mere lyse nuancer men dog stadig lilla i lyset og det er bla. Pro Yellow og Crystal Clear som alle udsender et lys på en manipuleret bølgelængde. Når Ravet rammes af denne type lys vil det reflektere i en markant anderledes gul farve som er meget lettere at få øje på. 

 

Denne artikel er lavet for webshoppen ravfund.dk – Danmarks eneste Ravlygte producent med det største udvalg i Ravlygter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *